Nye regler om kapitalejerlån fra 1. januar 2017

Visse aktionærlån bliver nu lovlige, men de er ofte stadig skattepligtige.

Folketinget har den 1. december 2016 vedtaget en ændring af selskabsloven, som bl.a. indebærer, at forbuddet mod at selskaber yder lån og sikkerhedsstillelse til deres aktionærer og medlemmer af ledelsen vil blive lempet, hvis en række betingelser er opfyldt.

Aktionærlån og sikkerhedsstillelser, som efter de nugældende selskabsretlige regler er ulovlige, bliver fra 1. januar 2017 lovlige, hvis de gives inden for de samme rammer, som gælder for selskabets udlodning af udbytte, nemlig hvis følgende betingelser alle er opfyldt:

• At lånet/sikkerhedsstillelsen kan rummes inden for de midler, som selskabet lovligt kunne udlodde som ordinært udbytte.
• At beslutningen træffes af selskabets generalforsamling eller af ledelsen inden for rammer, som er fastlagt af generalforsamlingen.
• At selskabet har afsluttet sit første regnskabsår og aflagt sin første årsrapport.

Lovændringen indebærer kun en lempelse af de selskabsretlige regler.

Aktionærlån og sikkerhedsstillelser til aktionærer, der har bestemmende indflydelse i selskabet, beskattes fortsat efter skattelovgivningen som løn eller udbytte. Skattereglerne er ikke ændret, så aktionærlån eller sikkerhedsstillelser til aktionærer med bestemmende indflydelse er fortsat skattepligtige, uanset de nu bliver lovlige efter selskabsloven.

I praksis vil lempelsen af de selskabsretlige regler derfor kun få begrænset praktisk betydning, nemlig kun for aktionærlån og sikkerhedsstillelser, der ikke er skattepligtige, og det er kun når de ydes til personer, der ikke har bestemmende indflydelse i selskabet.

For aktionærer, der har bestemmende indflydelse, vil aktionærlån således fortsat være en dyr og dårlig idé, for de vil fortsat være skattepligtige, uanset de selskabsretligt gøres lovlige.