-
ESG-rapportering
Hos Grant Thornton rådgiver vi i bæredygtighed fra A til Z: Uanset om I har brug for sparring, hjælp til datagrundlaget eller en komplet ESG-rapport, står vores specialister klar til at rådgive.
-
Klimaregnskab
Hos Grant Thornton hjælper vi dig godt i gang – uanset om du driver en mindre virksomhed, eller om din virksomhed allerede er langt med ESG-rapportering.
-
Frivillig ESG-rapportering (VSME)
Vil din virksomhed arbejde mere strategisk med bæredygtighed og ESG – uden at være underlagt de lovpligtige CSRD-krav? Så er VSME-standarden et godt sted at starte.
-
Lovbestemt ESG-rapportering (CSRD)
CSRD stiller omfattende krav til ESG-rapportering. Alle større virksomheder i EU – og senere også visse udenlandske virksomheder med aktivitet i EU – bliver omfattet.
-
Dobbelt væsentlighedsanalyse
En dobbelt væsentlighedsanalyse viser, hvordan din virksomhed påvirker omverdenen, og hvordan omverdenen påvirker din virksomhed.
-
Bæredygtighedsstrategi
Vi hjælper jer med at skære igennem kompleksiteten og komme godt fra start. I får indsigt i krav og muligheder samt de kompetencer, den viden og de værktøjer, der skal til for at omsætte bæredygtighed til konkret praksis.


Den 3. april 2025 vedtog Europa-Parlamentet det såkaldte stop-the-clock-direktiv – en del af den bredere Omnibuspakke, som ændrer centrale elementer i EU’s grønne lovgivning.
Omnibusforslaget dækker blandt andet:
- CSRD (Corporate Sustainability Reporting Directive)
- CSDDD (Corporate Sustainability Due Diligence Directive)
- EU’s taksonomiforordning
Formålet er at reducere rapporteringsbyrden – særligt for små og mellemstore virksomheder – og gøre bæredygtighedsrapportering mere effektiv. Forslaget udspringer af et ønske om at skabe bedre rammer for vækst i EU.
Fokus på tydelighed og tidslinjer
For at skabe klarhed for de berørte virksomheder har EU’s Ministerråd fremskyndet godkendelsesprocessen for den del af Omnibusforslaget, der vedrører rapporteringstidslinjer – populært kaldet stop-the-clock.
Parlamentets vedtagelse er første skridt. For at forslaget kan træde i kraft, mangler nu blot en formel godkendelse fra Rådet for Den Europæiske Union, efterfulgt af national implementering i medlemslandene.
Hvad indebærer stop-the-clock?
Vedtagelsen betyder følgende ændringer:
- CSRD-kravene for store virksomheder i bølge 2 og 3, der endnu ikke er begyndt at rapportere, samt for SMV’er, udskydes med to år.
- Implementeringsfristen og første anvendelse af CSDDD (Corporate Sustainability Due Diligence Directive) udskydes med ét år – fra juli 2027 til juli 2028.
Det betyder f.eks., at store virksomheder i regnskabsklasse C nu først forventes at skulle rapportere for regnskabsåret 2027 – ikke 2025, som tidligere planlagt.
Virksomheder i bølge 1 – samt visse udenlandske virksomheder – er dog fortsat omfattet og skal rapportere som planlagt. Til gengæld omfatter CSDDD-udskydelsen også bølge 1-virksomheder.
Et tiltrængt pusterum
Stop-the-clock-forslaget er et af flere elementer i den bredere Omnibus-pakke, som skal reducere den administrative byrde for virksomheder og sikre bedre implementering af bæredygtighedsrapportering i EU.
Hos Grant Thornton ser vi tiltaget som et vigtigt pusterum for de virksomheder, der endnu ikke har påbegyndt rapporteringsarbejdet. Det giver tid til at få processer, systemer og governance på plads – uden at skulle gå på kompromis med kvaliteten
Forenkling af ESRS-standarderne på vej
Samtidig med vedtagelsen af stop-the-clock har EU-Kommissionen bedt EU’s rådgivende ekspertgruppe, EFRAG, om at forenkle de europæiske bæredygtighedsstandarder (ESRS).
EFRAG skal aflevere deres anbefalinger senest den 31. oktober 2025. De reviderede standarder forventes at kunne implementeres fra regnskabsåret 2026 – og blive obligatoriske senest fra 2027.
Forenklingen forventes at indebære:
- færre datapunkter
- øget fokus på kvantitative frem for kvalitative krav
- klarere retningslinjer for væsentlighed
- bedre samspil med globale standarder
Det er et vigtigt skridt i arbejdet med at gøre ESG-rapportering mere anvendelig og mindre byrdefuld for virksomhederne.