-
ESG-rapportering
Hos Grant Thornton rådgiver vi i bæredygtighed fra A til Z: Uanset om I har brug for sparring, hjælp til datagrundlaget eller en komplet ESG-rapport, står vores specialister klar til at rådgive.
-
Klimaregnskab
Hos Grant Thornton hjælper vi dig godt i gang – uanset om du driver en mindre virksomhed, eller om din virksomhed allerede er langt med ESG-rapportering.
-
Frivillig ESG-rapportering (VSME)
Vil din virksomhed arbejde mere strategisk med bæredygtighed og ESG – uden at være underlagt de lovpligtige CSRD-krav? Så er VSME-standarden et godt sted at starte.
-
Lovbestemt ESG-rapportering (CSRD)
CSRD stiller omfattende krav til ESG-rapportering. Alle større virksomheder i EU – og senere også visse udenlandske virksomheder med aktivitet i EU – bliver omfattet.
-
Dobbelt væsentlighedsanalyse
En dobbelt væsentlighedsanalyse viser, hvordan din virksomhed påvirker omverdenen, og hvordan omverdenen påvirker din virksomhed.
-
Bæredygtighedsstrategi
Vi hjælper jer med at skære igennem kompleksiteten og komme godt fra start. I får indsigt i krav og muligheder samt de kompetencer, den viden og de værktøjer, der skal til for at omsætte bæredygtighed til konkret praksis.


Forskudsopgørelsen for 2025 bliver tilgængelig den 12. november 2024 i din skattemappe på www.skat.dk og bliver ikke sendt fysisk til dig. I år er der større usikkerhed end normalt, og det er vigtigt at være opmærksom på eventuelle ændringer, der kan påvirke din skattebetaling.
Udover de velkendte emner som ejendomsvurderinger, ejendomsværdiskat, grundskyld, skatterabatter og indefrysning af skattestigninger, bør du også overveje andre forhold, der kan ændre sig i 2025. Det gælder f.eks., hvis:
- Du har købt eller solgt ejendom/bolig – husk også at oplyse om køb eller salg af udenlandske ejendomme.
- Du har omlagt lån.
- Du er blevet gift eller skilt.
- Du har fået nyt job eller ændret lønindkomst.
- Du er blevet selvstændig erhvervsdrivende, lønmodtager eller pensionist.
Derudover bør du være opmærksom på følgende:
- Forventet afkast af dine investeringer, fx værdipapirer og kryptovaluta.
- Servicefradrag på op til kr. 12.400 pr. person over 18 år i husstanden.
- Befordringsfradrag, hvis du har mere end 12 km mellem hjem og arbejde.
Ønsker du en korrekt forskudsopgørelse fra januar 2025, skal du sørge for at få denne opdateret senest ca. medio december 2024, hvis du er forudlønnet. Er du derimod bagudlønnet skal opdatering af forskudsopgørelsen ske senest ca. medio januar 2025.
Hvis dine skatteforhold ændrer sig i løbet af 2025, og du ser behov for justeringer, kan du altid ændre din forskudsopgørelse løbende – og så ofte som nødvendigt.
Få de seneste nyheder fra Grant Thornton
Få tilsendt publikationer, nyheder og gode råd om skat, moms, afgifter, revision og regnskab og vær den første til at modtage invitationer til vores aktuelle events.