Få tilsendt publikationer, nyheder og gode råd om skat, moms, afgifter, revision og regnskab og vær den første til at modtage invitationer til vores aktuelle events.
En af de største fordele ved digitalisering er de lettelser, den bringer i dagligdagen. Manuelle processer som bliver erstattet af automatiserede løsninger, som gør arbejdet langt hurtigere og mindre fejlbehæftet.
Når først vores kunder er blevet digitaliseret, giver mange os den samme tilbagemelding: “Vi skulle have gjort dette for længe siden.”
Men det kan være svært at navigere i, hvilke systemer man skal vælge, og hvordan de bedst bruges. Her er tre gode grunde til, hvorfor din virksomhed også bør overveje en digital omstilling.
1. Digitalisering øger effektivitet og skaber færre fejl
En af de største gevinster ved digitalisering er den betydelige effektivisering af daglige processer. Manuelle arbejdsgange såsom bilagsindsamling, bogføring og betalinger kan automatiseres, hvilket frigør tid og minimerer risikoen for fejl. Når dine processer kører digitalt, slipper du for tidskrævende og gentagne opgaver – og du får mere tid til at fokusere på det, der skaber reel værdi i din virksomhed.
For nogle virksomheder kan digitalisering kræve et skifte af regnskabssystem, mens det for andre blot handler om at foretage få justeringer for at leve op til den nye bogføringslov. Hos Grant Thornton hjælper vi dig med at vælge de rette systemer, så du kan optimere dine arbejdsgange fra start til slut. Resultatet er en lettere hverdag for dig og dine medarbejdere.
2. Din virksomhed får bedre overblik og kontrol over vigtige data
Med digitale løsninger får du adgang til realtidsdata og rapportering, der giver dig et bedre overblik over din virksomheds økonomi. Du kan hurtigt se, hvordan dine omkostninger og indtægter udvikler sig, og træffe informerede beslutninger baseret på opdaterede tal.
I Grant Thornton sørger vi for, at de valgte systemer arbejder sammen på en effektiv måde, så du får mest muligt ud af din digitale omstilling. Vores erfaring viser, at virksomheder, der har styr på deres data, står stærkere og er mere agile i en konkurrencepræget verden.
3. Digitalisering fremtidssikrer din virksomhed
Digitalisering handler ikke kun om at forbedre nutidens arbejdsgange – det handler om at fremtidssikre din virksomhed. Med automatiserede systemer, som eksempelvis automatisk lønbogføring og digital kvitteringsindsamling, skaber du en robust infrastruktur, der kan tilpasses fremtidige behov. Det betyder, at din virksomhed bliver mere fleksibel og kan skalere hurtigere, alt imens du reducerer risikoen for fejl.
Sådan arbejder vores digitaliseringsteam
Hos Grant Thornton er vi med dig på hele rejsen, og vi har forståelse for, at din virksomhed er unik. Vores erfaring viser, at det vigtigste element i en succesfuld digitalisering er en dybdegående forståelse af kundens daglige forretning. Derfor gør vi også en dyd ud af at være tæt på dig og din virksomhed fra start.
Inden vi indleder en digitaliseringsproces, er det vigtigt at overveje, hvor meget og hvad man ønsker at digitalisere. Derfor starter vi altid med en grundig forventningsafstemning: Hvad ønsker du som kunde at opnå? Hvor mange processer skal digitaliseres? Hvordan ser den daglige arbejdsgang ud i dag?
På den måde sikrer vi, at vores løsninger er skræddersyet til netop din virksomhed, så vi sammen skaber den bedste digitaliseringsproces. Mens processen står på, sørger vi for, at systemerne fungerer optimalt sammen, og samtidig tilbyder vi oplæring i de nye arbejdsgange, så du og din virksomhed kan føle jer trygge gennem hele processen.
Brug for en rådgiver? Vi står klar til at hjælpe
Hos Grant Thornton Danmark har vi et erfarent team, der står klar til at hjælpe dig i gang med den digitale rejse. Vi sørger for, at du føler dig tryg gennem hele processen – fra valg af systemer til implementering og oplæring.
Tag skridtet mod digitalisering sammen med os – og oplev, hvordan vi kan optimere dine arbejdsgange og skabe mere værdi for din virksomhed.
Få de seneste nyheder fra Grant Thornton