Få tilsendt publikationer, nyheder og gode råd om skat, moms, afgifter, revision og regnskab og vær den første til at modtage invitationer til vores aktuelle events.
Når det kommer til pensionsopsparing, er der mange regler og muligheder, som kan være afgørende for din økonomiske planlægning. Det gælder både for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, hvor skattereglerne kan åbne for attraktive fradragsmuligheder, afhængigt af hvilken type pensionsordning der vælges.
I denne artikel gennemgår vi nøglepunkterne for ratepension, ophørende livrente og livsvarige pensionsordninger. Du får indsigt i de gældende fradragsgrænser for 2024, særlige regler for selvstændige og eksempler på, hvordan indbetalinger kan fordeles for at opnå maksimal skattemæssig fordel.
Ratepension og ophørende livrente
Der kan maksimalt opnås fradrag og/eller bortseelsesret for 63.100 kr. (2024) samlet set for både private og arbejdsgiveradministreret indbetalinger til ratepensioner og ophørende livrenter.
Er du selvstændig erhvervsdrivende kan du dog opnå fradrag for op til 30% af din(e) virksomhedsoverskud før renter mv. Altså berettiger et overskud af virksomhed(er) på f.eks. 1 mio. kr. til et muligt fradrag for indbetaling til ratepension/ophørende livrente på 300.000 kr.
Livsvarig pensionsordning
Hvad angår fradrag for indskud på livsvarige pensionsordninger, så gælder en del andre regler og fradragsmuligheder, end hvad der er gældende for indskud på ratepension og ophørende livrente. Dem kigger vi nærmere på herunder.
Arbejdsgiveradministreret livsvarig pensionsordning
Der er ingen øvre grænse for hvor stort et beløb der er bortseelsesret for i en arbejdsgiveradministreret livsvarig ordning. Har du f.eks. en løn på 50.000 kr. om måneden, er det således muligt at indbetale 50.000 kr. med fuld bortseelsesret (fradrag i din løn) hver måned.
Privattegnet livsvarig pensionsordning
For privattegnede livsvarige ordninger gælder umiddelbart et opfyldningsfradrag på 58.100 kr. (2024).
Men foretages f.eks. en éngangsindbetaling på en privattegnet ordning fordeles fradraget umiddelbart over 10 år, hvorved der sagtens kan opnås fradrag for mere end opfyldningsfradraget.
- En engangsindbetaling på 1.000.000 kr. – giver således et årligt fradrag i 10 år på 100.000 kr.
- Lige som en engangsindbetaling på 400.000 kr. – umiddelbart berettiger til et årligt fradrag i 10 år på 40.000 kr.
- Men hvis opfyldningsfradraget på 58.100 kr. (2024) ikke er overskredet, fordi der også er indskudt på anden livsvarig pensionsordning, kan foretages fradrag med kr. 58.100. hvilket reelt betyder at fradrag for indbetalingen på kr. 400.000 kan være opbrugt efter 7 år
Indgås aftale med pensions-/pengeinstitut om indbetaling i 10 år, giver dette også ret til fuldt fradrag for det indbetalte hvert år, uanset om dette måtte overstige opfyldningsfradraget kr. 58.100.
Livsvarige pensionsordninger for selvstændig erhvervsdrivende
Også for livsvarige pensionsordninger er særlige og mere gunstige regler for selvstændige mv. idet den ovenfor omtalte 30% ordning også kan indbetales på en livsvarig ordning. I så fald vil den selvstændige også kunne foretage indskud af 63.100 kr. på en privategnet ratepension/ophørende livrente.
Der gælder også en særlig ophørspension, som bevirker at der ifm. ophør eller delophør af erhvervsmæssig virksomhed kan foretages fradragsberettiget indskud på en såkaldt ophørspension (livsvarig ordning) svarende til de skattepligtige fortjenester ved afståelsen/delafståelsen dog max. 3.162.500 kr. (2024)
Nedenfor er et par illustrationer af hvordan éngangsindbetalinger på privattegnede livsvarige ordninger kan fradrages, hvis man husker dem.
Eksempel hvor 1/10 fradrag for alle år udgør et mindre beløb end opfyldningsfradraget:
Èngangs indbetalinger
|
År 1
|
År 2
|
År 3
|
År 4
|
År 5
|
År 6
|
År 7
|
År 8
|
Rest fradrag |
År 1 kr. 300.000
|
30.000
|
30.000
|
30.000
|
30.000
|
30.000
|
29.500
|
0,-
|
||
Opfyldningsfradrag 58.100 (2024)
|
28.100
|
28.100
|
28.100
|
8.100
|
|||||
År 5 kr. 200.000
|
20.000
|
20.000
|
20.000
|
20.000
|
35.200
|
||||
Opfyldningsfradrag 58.100 (2024)
|
8.600
|
38.100
|
38.100
|
||||||
Fradrag i alt
|
58.100
|
58.100
|
58.100
|
58.100
|
58.100
|
58.100
|
58.100
|
58.100
|
Eksempel hvor 1/10 fradrag i en periode er mindre, og en periode er højere, end opfyldningsfradraget:
Èngangs indbetalinger
|
År 1
|
År 2
|
År 3
|
År 4
|
År 5
|
År 6
|
År 7
|
År 8
|
Restsaldi til fradrag
|
År 1 kr. 300.000
|
30.000
|
30.000
|
30.000
|
30.000
|
30.000
|
30.000
|
7.600
|
0,-
|
|
Opfyldningsfradrag 58.100 (2024)
|
28.100
|
28.100
|
28.100
|
28.100
|
|||||
År 5 kr. 500.000
|
50.000
|
50.000
|
50.000
|
50.000
|
291.400
|
||||
Opfyldningsfradrag 58.100 (2024)
|
500
|
8.100
|
|||||||
Fradrag i alt
|
58.100
|
58.100
|
58.100
|
58.100
|
80.000
|
80.000
|
58.100
|
58.100
|
NB! i ovenstående skemaer er anvendt 2024-satsen 58.100 kr. som opfyldningsfradrag for alle år.
Undgå at gå glip af fradrag på livsvarige pensionsindskud
Det er vigtigt, at du er opmærksom på eventuelle saldi på gamle indbetalinger til livsvarige pensionsordninger, som endnu ikke er fratrukket. De førnævnte regler om opfyldningsfradrag og 1/10-fradrag for indskud på livsvarige pensionsordninger har nemlig den konsekvens, at mange tusinde borgere går glip af store, manglende fradrag hvert år.
Indskud på livsvarige ordninger tilgår ikke automatisk din årsopgørelse eller selvangivelse. Og sågar heller ikke servicebrevet. Det markeres blot med en (*) i rubrik 24, og på side 1 af servicebrevet under vejledningen, kan du læse dig til at en (*) markering betyder at SKAT har modtaget oplysninger, som SKAT ikke kan anvende.
Hvis ikke du selv påfører din selvangivelse med et fradrag for dit engangsindskud, og ligeledes husker dette de efterfølgende mulige 9 år, så snyder du dig selv. Så måske har du allerede et fradrag til gode til din selvangivelse 2024, som du bare ikke er klar over endnu.
Andre forhold, du skal være opmærksom på
Udover forskellige førnævnte forhold har vi også samlet en række andre økonomiske og skattemæssige forhold, som du gør klogt i at være opmærksom på i forbindelse med årsafslutning og planlægning af økonomiske dispositioner. Det gælder både som borger og som erhvervsdrivende.
-
Salg af aktier med gevinst/tab
Gevinst på aktieindkomst (her medregnes udbytte) beskattes i dag med 27% op til 61.000 kr. (122.000 for ægtefæller), og med 42% af aktieindkomst derover. I tilfælde af netto aktieindkomst/tab i løbet af året, bør det altid, inden årets udgang, overvejes at sælge tabs eller gevinst givende aktier for at ned eller opbringe den samlede aktieindkomst til de 122.000 (for ægtefæller).
-
Frivillig indbetaling af restskat
Hvis du har betalt for lidt skat i løbet af 2024, vil du betale en dag-til-dag-rente af beløbet fra 1. januar 2025 og indtil betaling finder sted. Betales ikke frivilligt inden 1. juli 2025 tilskrives restskatten i stedet for et procenttillæg. I 2024 var dag-til-dag renten 5,5 % og procenttillægget 7,5 % af en restskat for 2023. Hverken dag-til-dag renten eller et eventuelt procenttillæg er fradragsberettiget. Det kan derfor betale sig at betale en eventuel restskat senest 31. december 2024 for derved helt at undgå dag-til-dag renter eller det endnu dyre procenttillæg 1. juli 2025.
Bemærk dog at personer som beskattes efter virksomhedsordningen i visse tilfælde med fordel, kan vente med at foretage frivillig indbetaling af restskat til den 1 eller 2 januar 2025 selvom det koster en lille dag-til-dag rente.
-
Afgiftsfrie gaver til nærtstående
Inden for gaveafgiftskredsen børn, stedbørn, deres børn i alle led, forældre, bedsteforældre, stedforældre kan man afgiftsfrit give en gave på op til 74.100 kr. i 2024 (25.900 kr. for Svigerbørn).
-
Lav kapitalindkomst
Har du en lav kapitalindkomst f.eks. grundet høje renteudgifter kan en evt. anden kapitalindkomst i visse tilfælde blive beskattet med kun 25%, hvorfor det i så tilfælde vil være en fordel af søge efter at øge denne. Positiv kapitalindkomst kan bl.a. opstå ved udlejning af afskrivningsberettiget driftsmidler, værelser i egen bolig eller udlejning af egen bolig i en del af året samt ved fremleje og udleje af andelsbolig, gevinst ved salg af fodringer, kursgevinst ved indfrielse af kontantlån og avance på obligationer efter kursgevinstloven mv. For hovedaktionærer medregnes f.eks. forrentning af mellemregning og kautionspræmier som kapitalindkomst.
-
Opsparing i virksomhedsskatteordningen
Driver du erhvervsmæssig virksomhed og anvender virksomhedsskatteordningen er det under visse forudsætninger muligt at opspare overskud til en aconto skat på 22 %. Derved kan genereres midler i virksomhedsordningen, som så eventuelt kan investeres i virksomhedsordningen. Har du frie midler i privatsfæren som du overvejer at købe en udlejningsejendom for (måske en forældrekøbslejlighed), og starte anvendelsen af virksomhedsordningen, kan det være en idé at finansierer købet alligevel, for så at indfri finansieringen efterfølgende.
-
Gaver og bidrag til velgørende formål
Gaver, bidrag og donationer til velgørende organisationer, som er godkendt af Skattestyrelsen, kan give et fradrag på op til 18.300 kr. i 2024. Du får automatisk et fradrag, hvis foreningen har modtaget dit cpr-nr. og indberettet dit bidrag til Skattestyrelsen.
-
Indskud på børneopsparing
Du kan indskyde op til 6.000 kr. årligt på en børneopsparing. Fordelen ved en børneopsparing er, at afkastet er skattefrit inden for bindingsperioden.
-
Tjent for meget ved siden af SU
Hvis du har modtaget SU over fribeløbet, skal du som udgangspunkt betale beløbet tilbage. Ved at indbetale den del af lønnen der overstiger fribeløbet til en pensionsordning, kan du undgå at betale SU’en tilbage. Det skyldes, at beløbet indbetalt på pensionsordningen ikke medregnes til din bruttoløn. Det kræves dog, at der er tale om en arbejdsgiveradministreret ordning.
-
Nye regler for straksafskrivning på software, knowhow og patentrettigheder
Fra den 1. januar 2025 ændres reglerne for afskrivning på software, så det ikke længere er muligt at straks afskrive udgiften. Herefter skal afskrivningerne ske med 25 % efter saldometoden. Det kan derfor være en fordel at afholde omkostningen i 2024 fremfor i 2025. På samme måde vil knowhow og patentrettigheder ikke længere kunne straks afskrives men kan afskrives med 1/7 årligt.
-
Vær også opmærksom på din indkomst i 2025
Overdragelse af virksomhed i virksomhedsordningen til ægtefælle ved succession, skal og kan kun ske inden for døgnets 24 timer den 1. januar, hvorfor en beregning af mulighederne og konsekvenserne herved skal ske nu.
Forventer du stor indkomst i VSO i 2025, men har negativ indskudskonto når vi runder årsskiftet, bremser det for muligheden for evt. at opspare den store indkomst i VSO til 22% aconto skat. En negativ indskudskonto skal i så fald udlignes i 2024 via en overførsel fra privatsfæren.
Få de seneste nyheder fra Grant Thornton