-
ESG-rapportering
Hos Grant Thornton rådgiver vi i bæredygtighed fra A til Z: Uanset om I har brug for sparring, hjælp til datagrundlaget eller en komplet ESG-rapport, står vores specialister klar til at rådgive.
-
Klimaregnskab
Hos Grant Thornton hjælper vi dig godt i gang – uanset om du driver en mindre virksomhed, eller om din virksomhed allerede er langt med ESG-rapportering.
-
Frivillig ESG-rapportering (VSME)
Vil din virksomhed arbejde mere strategisk med bæredygtighed og ESG – uden at være underlagt de lovpligtige CSRD-krav? Så er VSME-standarden et godt sted at starte.
-
Lovbestemt ESG-rapportering (CSRD)
CSRD stiller omfattende krav til ESG-rapportering. Alle større virksomheder i EU – og senere også visse udenlandske virksomheder med aktivitet i EU – bliver omfattet.
-
Dobbelt væsentlighedsanalyse
En dobbelt væsentlighedsanalyse viser, hvordan din virksomhed påvirker omverdenen, og hvordan omverdenen påvirker din virksomhed.
-
Bæredygtighedsstrategi
Vi hjælper jer med at skære igennem kompleksiteten og komme godt fra start. I får indsigt i krav og muligheder samt de kompetencer, den viden og de værktøjer, der skal til for at omsætte bæredygtighed til konkret praksis.


Med det nye lovforslag vil virksomheder ikke længere kunne straksafskrive omkostninger til køb af edb-software, knowhow og patentrettigheder. I stedet vil de blive underlagt nye afskrivningsregler, hvilket kan have betydelig indflydelse på, hvordan virksomheder fremover skal planlægge deres investeringer.
Nedenfor ser jeg nærmere på de væsentligste faktorer i lovforslaget.
1. Straksafskrivning af software fjernes
Fra januar 2025 vil softwareudgifter være omfattet af de generelle regler i afskrivningsloven (AL§ 5), hvilket betyder, at de skal afskrives med op til 25% årligt. Virksomheder, der overvejer større investeringer i software, kan med fordel overveje at gennemføre disse før årets udgang for at drage fordel af de nuværende regler.
2. Ændringer for knowhow og patentrettigheder
Ligeledes vil straksafskrivning af omkostninger til erhvervelse af knowhow og patentrettigheder, inklusive licens- og brugsrettigheder, blive afskaffet. Disse omkostninger skal i stedet afskrives med op til 1/7 årligt (jf. AL§ 40 stk. 2), hvilket vil reducere virksomheders mulighed for at fratrække hele investeringen på én gang.
3. Undtagelser for tidsbegrænsede softwareaftaler
Det er værd at bemærke, at der er en undtagelse i lovforslaget. Software, som er knyttet til tidsbegrænsede brugsretter, vil stadig kunne fratrækkes løbende. For eksempel vil omkostninger til brug af et skatteberegningsprogram over en bestemt periode stadig være fradragsberettiget, når omkostningen afholdes.
4. Højere fradrag for forskningsudgifter
Selvom straksafskrivningen af software og patentrettigheder fjernes, foreslår lovforslaget at øge fradraget for udgifter til forskning og udvikling. Fradraget vil gradvist stige fra 110% til 120% i 2028, med en overgangsperiode, hvor fradraget hæves til 114% i 2026 og 116% i 2027. Dette vil dog kun gælde for udgifter op til 1 mia. kr. (i 2024-niveau). Udgifter udover loftet på 1 mia. kr. vil fortsat kunne fradrages med 110% i indkomståret 2026 og frem.
Er du i tvivl om lovforslaget? Lad os hjælpe dig
Står din virksomhed over for investering i software, knowhow eller patentrettigheder? Så bør du overveje at afslutte virksomhedens investeringer inden årets udgang for at kunne udnytte straksafskrivningsmulighederne. I Grant Thornton står vi klar med et erfarent team til at rådgive dig om mulighederne for din virksomhed.
Få de seneste nyheder fra Grant Thornton
Få tilsendt publikationer, nyheder og gode råd om skat, moms, afgifter, revision og regnskab og vær den første til at modtage invitationer til vores aktuelle events.