-
ESG-rapportering
Hos Grant Thornton rådgiver vi i bæredygtighed fra A til Z: Uanset om I har brug for sparring, hjælp til datagrundlaget eller en komplet ESG-rapport, står vores specialister klar til at rådgive.
-
Klimaregnskab
Hos Grant Thornton hjælper vi dig godt i gang – uanset om du driver en mindre virksomhed, eller om din virksomhed allerede er langt med ESG-rapportering.
-
Frivillig ESG-rapportering (VSME)
Vil din virksomhed arbejde mere strategisk med bæredygtighed og ESG – uden at være underlagt de lovpligtige CSRD-krav? Så er VSME-standarden et godt sted at starte.
-
Lovbestemt ESG-rapportering (CSRD)
CSRD stiller omfattende krav til ESG-rapportering. Alle større virksomheder i EU – og senere også visse udenlandske virksomheder med aktivitet i EU – bliver omfattet.
-
Dobbelt væsentlighedsanalyse
En dobbelt væsentlighedsanalyse viser, hvordan din virksomhed påvirker omverdenen, og hvordan omverdenen påvirker din virksomhed.
-
Bæredygtighedsstrategi
Vi hjælper jer med at skære igennem kompleksiteten og komme godt fra start. I får indsigt i krav og muligheder samt de kompetencer, den viden og de værktøjer, der skal til for at omsætte bæredygtighed til konkret praksis.


Arbejdsgivere skal kun indberette feriepenge til Skattestyrelsen for følgende medarbejdere:
- Timelønnede (medarbejdere uden ret til løn under ferie) – både fuldtids- og deltidsansatte.
- Fratrådte medarbejdere, der har ferie med løn, og som stopper på arbejdspladsen efter den 1. september 2020.
Du skal indberette feriepenge for disse medarbejdere, uanset om deres ansættelse er en hoved- eller bibeskæftigelse.
Som udgangspunkt skal du indbetale feriepengene til FerieKonto. Undtagelsen er, hvis din virksomhed er omfattet af en kollektiv overenskomst, som tillader, at en feriekasse eller virksomheden selv udbetaler feriepengene.
Hvis din virksomhed har overenskomst og skal udbetale feriepengene selv, skal du indberette feriepengene som brutto.
Se mere og indberet feriepenge her.
Funktionærer har ret til løn under ferie
Funktionærer er medarbejdere, som har ret til løn under ferie. Da funktionærer holder ferie med løn, skal du ikke indberette feriepenge for dine funktionærer til eIndkomst.
Det er kun, hvis en funktionær stopper på arbejdspladsen, at du skal indberette vedkommendes optjente feriepenge til eIndkomst. Her gælder der særlige regler for fratrædende funktionærer.
På SKATs hjemmeside kan du under punktet ’Fratrædende funktionærer (stopper på arbejdspladsen)’ læse mere om reglerne for indberetning af feriepenge for funktionærer, der stopper på arbejdspladsen.
Feriepengeinfo
Når du indberetter feriepenge, bliver oplysningerne automatisk sendt til Feriepengeinfo: En digital selvbetjeningsløsning, hvor dine medarbejdere kan få et samlet overblik over deres feriepenge og anmode om at få feriepenge udbetalt – uanset hvem der udbetaler dem.
Udbetaleren kan være:
- FerieKonto
- Din virksomhed
- Anden feriekasse
Bruger du en feriekasse, eller er det din virksomhed selv, som er udbetaler, skal du udfylde SE-nummeret på udbetaleren, når du indberetter ferieoplysninger i eIndkomst. Ellers skal du vælge FerieKonto som udbetaler.
Hvis du bruger FerieKonto i din virksomhed, kan dine medarbejdere først se feriepengene, når de er blevet indbetalt til FerieKonto.
Se registrerede feriekasser og administrative feriepengeudbetalere her.
Få hjælp og rådgivning hos Grant Thornton
Som arbejdsgiver er du forpligtet til at indberette feriepenge til Skattestyrelsen for medarbejdere, som ikke har ret til løn under ferie.
Har du spørgsmål, eller har du brug for hjælp til indberetning af feriepenge? Kontakt os og hør, hvordan vores revisorer kan hjælpe dig. Hos Grant Thornton er vi eksperter i alt indenfor Revision og Regnskab samt Bogføring og Skat.