Hvad er konkurskarantæne?

Konkurskarantæne betyder, at en person, der er gået konkurs med en virksomhed eller er involveret i en selskabslikvidation kan få forbud – altså karantæne – mod at stifte eller deltage i ledelsen af visse former for erhvervsvirksomheder som f.eks. aktieselskaber (A/S) eller anpartsselskaber (ApS).

En konkurskarantæne varer som udgangspunkt tre år. Der findes forskellige niveauer af konkurskarantæne:

• Almindelig konkurskarantæne: Bliver man pålagt almindelig konkurskarantæne, må man ikke deltage i ledelsen af en erhvervsmæssig virksomhed uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser.
• Udvidet konkurskarantæne: Hvis man overtræder sin konkurskarantæne, kan man blive pålagt en udvidet konkurskarantæne. Dette indebærer, at man ikke må deltage i ledelsen af nogen form for erhvervsvirksomhed.

Betingelserne for at blive pålagt konkurskarantæne

For at blive pålagt konkurskarantæne skal man have været en del af selskabets ledelse inden for et år før selskabets konkurs.

I sin tid som ledelsesmedlem skal man have udvist groft uansvarlig forretningsførelse og vurderes til at være uegnet til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed.

Eksempler på groft uansvarlig forretningsførelse inkluderer:

• Der er ikke indberettet og afregnet A-skat, AM-bidrag eller moms i en længere periode.
• Selskabets bogføring er ikke opdateret, der er ikke aflagt årsregnskab, og bogføringsmateriale er måske endda bortkommet.
• Ledelsesmedlemmet har foretaget et ulovligt kapitalejerlån.
• Selskabets økonomi er sammenblandet med ledelsesmedlemmets økonomi.

Hvis et af ovenstående tilfælde er aktuelle, er der sandsynlighed for, at man bliver pålagt konkurskarantæne.

Når en virksomhed går konkurs eller indleder en rekonstruktion, vil en kurator eller rekonstruktør undersøge sagen, og tage stilling til om ledelsen har udvist groft uforsvarlig forretningsførelse. Hvis kurator eller rekonstruktør vurderer, at et ledelsesmedlem ikke har opfyldt sine pligter, skal skifteretten afsige dom herom.

Når en person bliver pålagt konkurskarantæne, bliver det noteret i et konkurskarantæneregister. Registret er ikke frit tilgængeligt for offentligheden. Når Erhvervsstyrelsen har registreret personen i konkurskarantæneregistret, så vil det ikke være muligt at registrere denne person som ledelsesmedlem i et selskab.

Hvad sker der, hvis man bliver pålagt konkurskarantæne?

Hvis man bliver pålagt konkurskarantæne, bliver man afskåret fra at deltage som ledelsesmedlem i et selskab med begrænset hæftelse i en periode på 1-3 år. Bliver man pålagt konkurskarantæne, er man derudover nødsaget til at fratræde ledelsesposter, som man allerede besidder på tidspunktet for pålægget.

Karantæneperiodens varighed – 1, eller 3 år – afhænger af både grovheden af de begåede forhold og hvor lang tid, der er gået fra konkursens indtræden, til man pålægges konkurskarantæne.

I tilfælde, hvor mere end 1-2 år er gået fra konkursens indtræden, til karantænen bliver pålagt, og hvor den lange sagsbehandling ikke er grundet skyldnerens egne forhold, nedsættes karantæneperioden ofte.

Kan man starte ny virksomhed eller deltage i ledelsen, mens man har konkurskarantæne?

Det lyder måske overraskende – men ja, det kan man godt. En almindelig konkurskarantæne er nemlig ikke gældende for virksomhedsformer med personlig og ubegrænset hæftelse.

Overtræder man sin konkurskarantæne, kan man blive pålagt en udvidet konkurskarantæne, der medfører forbud mod deltagelse i ledelsen i alle former for erhvervsvirksomheder.

Læs mere om konkurskarantæne i SKATs vejledning her.

Få hjælp og rådgivning hos Grant Thornton

For at undgå at ifalde konkurskarantæne er det vigtigt, at der er styr på virksomhedens bogføring og indberetning af A-skat, AM-bidrag og moms.

Har du spørgsmål, eller har du brug for vejledning i forbindelse med konkurskarantæne? Kontakt os og hør, hvordan vores revisorer kan hjælpe dig.