Hvordan fungerer de gældende regler?
I de gældende bestemmelser i selskabsloven har det hidtil været sådan, at et kapitalselskab direkte eller indirekte kan stille midler til rådighed, give lån eller stille sikkerhed til rådighed for selskabets kapitalejere eller ledelse.
Der gælder dog strenge betingelser:
- Lånet eller sikkerheden skal være dækket af frie reserver.
- Det skal ydes på markedsvilkår.
- Beslutningen om økonomisk bistand træffes af generalforsamlingen eller det centrale ledelsesorgan efter bemyndigelse.
- Første årsrapport skal være aflagt, før beslutningen træffes.
Disse stramme regler har ofte været opfattet som et reelt forbud mod kapitalejerlån.
Konsekvenser af ulovlige kapitalejerlån
Et lån, der ikke er foretaget på markedsvilkår, vil resultere i et ulovligt kapitalejerlån, hvilket udløser en forrentning på 10% med tillæg af den gældende udlånsrente. Dertil oprejses der krav om øjeblikkelig tilbagebetaling af lånet.
Hvilke ændringer følger med Erhvervsstyrelsens lovforslag?
- Lempelse af reglerne for kapitalejerlån
Med det nye lovforslag, som Erhvervsministeriet har fremsat som udkast, vil nogle af de nuværende regler blive ophævet. Det betyder, at selskaber som udgangspunkt kan yde økonomisk bistand til kapitalejere uden at være omfattet af de hidtil strenge betingelser. Ved en vedtagelse vil kravene om renteberegning og øjeblikkelig tilbagebetaling bortfalde, hvilket vil forenkle processerne. - Kapitalbeskyttelse fortsat i fokus
Reglerne om kapitalbeskyttelse vil dog stadig være gældende, uanset lovforslagets vedtagelse. Derfor vil der fortsat være krav om, at selskabets økonomiske bistand skal være forsvarlig og i selskabets interesse. Ledelsen har pligt til at sikre, at selskabet er på et sundt kapitalniveau og undgår økonomiske vanskeligheder som følge af bistanden. - Skattemæssige konsekvenser
Selvom lovforslaget primært bringer selskabsretlige ændringer, vil der fortsat være skattemæssige krav. Kapitalejerlån vil stadig blive beskattet som udbetalinger uden tilbagebetalingspligt, hvilket kan føre til potentiel dobbeltbeskatning – især for kapitalejere med bestemmende indflydelse og deres nærtstående. - Forenkling af skattemæssig behandling
Skattemæssigt vil ændringen medføre, at kravene om selskabsretlig indfrielse og renteberegning af lånene bortfalder. Dette vil eliminere behovet for at opgøre og bogføre renter som nye skattepligtige hævninger og dermed lette den skattemæssige behandling og reparation af kapitalejerlån.
Lovforslaget giver selskaberne større frihed – men kræver forsigtighed
Såfremt lovforslaget vedtages, vil det ud fra et selskabsretligt perspektiv give selskaberne større frihed og lempeligere forhold i forbindelse med at yde økonomisk bistand til kapitalejere. Det skal dog understreges, at den økonomiske bistand fortsat skal foretages med forsigtighed og forsvarlighed i selskabets interesse.
Trods de mere fleksible samt lempeligere forhold, skal man fortsat være meget opmærksom på de sideløbende gældende skattebestemmelser herom. Beskatningen af kapitalejerlån vil fortsat være gældende, selvom de lovliggøres i selskabsretlig henseende.
Har du brug for rådgivning?
I Grant Thornton står vi klar til at hjælpe. Kontakt os gerne, hvis du har brug for vores rådgivning og assistance, så vi kan hjælpe dig med at forstå de gældende regler på området, og hvordan de udføres i praksis.
