-
ESG-rapportering
Hos Grant Thornton rådgiver vi i bæredygtighed fra A til Z: Uanset om I har brug for sparring, hjælp til datagrundlaget eller en komplet ESG-rapport, står vores specialister klar til at rådgive.
-
Klimaregnskab
Hos Grant Thornton hjælper vi dig godt i gang – uanset om du driver en mindre virksomhed, eller om din virksomhed allerede er langt med ESG-rapportering.
-
Frivillig ESG-rapportering (VSME)
Vil din virksomhed arbejde mere strategisk med bæredygtighed og ESG – uden at være underlagt de lovpligtige CSRD-krav? Så er VSME-standarden et godt sted at starte.
-
Lovbestemt ESG-rapportering (CSRD)
CSRD stiller omfattende krav til ESG-rapportering. Alle større virksomheder i EU – og senere også visse udenlandske virksomheder med aktivitet i EU – bliver omfattet.
-
Dobbelt væsentlighedsanalyse
En dobbelt væsentlighedsanalyse viser, hvordan din virksomhed påvirker omverdenen, og hvordan omverdenen påvirker din virksomhed.
-
Bæredygtighedsstrategi
Vi hjælper jer med at skære igennem kompleksiteten og komme godt fra start. I får indsigt i krav og muligheder samt de kompetencer, den viden og de værktøjer, der skal til for at omsætte bæredygtighed til konkret praksis.


Årsopgørelsen 2022
Fra den 14. april 2023 og frem får størstedelen af de danske skatteydere deres overskydende skat udbetalt. I 2021 fik mere end 3,5 mio. borgere en overskydende skat, og der blev udbetalt et rekordhøjt beløb på over 17 mia. kroner.
Manglende udbetaling af overskydende skat
For nogle borgere bliver den overskydende skat for året tilbageholdt, og derfor ikke udbetalt til sædvanlig tid. Årsagerne hertil kan være mange, men typisk skyldes det en nuværende eller tidligere gæld til det offentlige. Gælden kan eksempelvis bestå i en manglende eller for sen betaling af en bøde, afgift eller et dertil hørende gebyr.
Konsekvensen er, at udbetalingen bliver forsinket indtil det er afklaret, om der fortsat er en gæld til det offentlige. Er der en gæld til det offentlige, kan der ske modregning heraf i den overskydende skat. Er gældende indfriet, vil den overskydende skat blive udbetalt, når forholdet er afklaret hos Skattestyrelsen, hvilket i nogle tilfælde kan tage flere måneder.
Restskat for 2022
Restskat for 2022 kan indbetales frivilligt frem til 3. juli 2023. Der beregnes dag-til-dag rente, hvormed du sparer renter jo før du indbetaler. Efter 3. juli tillægges restskatten et procenttillæg, og op til kr. 21.700 + tillæg bliver indregnet i forskudsskatten for 2024. Restskat derudover skal betales i rater i august, september og oktober 2023.
Antallet af borgere, der får en restskat har de seneste år været faldende, og udgjorde i 2021 ca. 650.000 borgere. De samlede restskatter er dog steget de seneste år, og udgjorde i 2021 ca. 4,8 mia. kroner.
Husk alle fradrag
Husk at du selv skal sørge for indberetning af servicefradrag, befordring, eventuelle rejseomkostninger m.m. Bemærk dog også, at det er disse fradrag som Skattestyrelsen typisk konstaterer fejl i.
Hvis du er selvstændig, skal du eller din revisor indberette dine skatteoplysninger, før årsopgørelsen bliver dannet. Hvis du har brug for hjælp til regnskab, selvangivelse eller moms, er vi klar til at hjælpe.