Hvornår kan man gennemføre et skattefrit generationsskifte?
Skattemæssig succession (skattefrit generationsskifte) betyder, at sælgeren af en virksomhed ikke skal betale skat af fortjenesten ved salget, hvis køberen er et nærtstående familiemedlem eller en medarbejder i virksomheden, og hvis køberen accepterer at overtage den udskudte skat – typisk mod et prisnedslag eller en gave.
Pengetankreglen
Det fremgår af pengetankreglen, at skattefrit generationsskifte kun kan gennemføres, hvis kapitalandelene i et selskab ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse.
Ifølge aktieavancebeskatningslovens (herefter ABL) § 34, stk. 6 består en virksomhed i overvejende grad af passiv kapitalanbringelse, hvis mindst 50 % af selskabets indtægter stammer fra fast ejendom, kontanter, værdipapirer, eller hvis lignende udgør mindst 50 % af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Formålet med bestemmelsen er at afskære muligheden for at overtage i aktier fra pengetanke. Med pengetanke menes virksomheder, hvis primære aktivitet er passiv pengeanbringelse og/eller udlejning af fast ejendom.
Bestemmelsen er ikke udtømmende og det sker, at aktiver som kan sidestilles med aktiver bestående af fast ejendom, kontanter, værdipapirer også medregnes, når det skal fastlægges, hvorvidt der er tale om passiv kapitalanbringelse.
Padel- og fitnesscentersag: Domicil udgjorde ikke passiv kapitalanbringelse
Skattestyrelsen har i SKM2023.441.SR taget stilling til, hvorvidt et padel- og fitnesscenter skal betragtes som passiv kapitalanbringelse. Sagen vedrører et selskab, der ejer et padel- og fitnesscenter, der er ved at blive bygget. Her ønsker ejeren at overdrage kapitalandelene i selskabet til en nærtstående – altså foretage et generationsskifte.
Selskabet, der ønsker generationsskiftet, ejer alene kapitalandelene og en mindre post likvider i selskabet, der opfører padel- og fitnesscentret.
Generationsskiftet medfører, at ejerens datter og svigersøn kommer til at indgå i ledelsen i selskabet, og dermed også vil deltage i den daglige drift af padel- og fitnesscentret.
Hvorvidt ejendommen, som padel- og fitnesscenteret har domicil i, skal betragtes som aktiv eller passiv anbringelse afhænger af de konkrete omstændigheder. I denne sag vægtede Skatterådet, at ejendommen udgør selskabets domicil. Derfor ses der særligt på, hvorvidt padelbanerne udlejes som en integreret del af driften af padel- og fitnesscentret sideløbende med f.eks. tilbud om personlig træning og undervisning på padelbanerne. Skatterådet fandt, at udlejningen af banerne udgør en integreret og naturlig del af driften for en virksomhed af den type. Ejendommen kan derfor ikke betragtes som passiv kapitalanbringelse, hvorfor man i denne sag ikke vurderede, at selskabet skal medregne padel-og fitnesscenteret som passiv kapitalanbringelse i overdragelsen af kapitalandele.
Solcelle- og vindmøllesag: Selskabets aktiviteter udgjorde passiv kapitalanbringelse
Udfaldet var anderledes i Højesterets dom afsagt den 19. januar 2023 vedrørende solceller og vindmøller.
I sagen mente ejeren ikke, at deres ejerandele i solcelleanlæg og vindmøller kunne betragtes som passiv kapitalanbringelse.
Sagen opstod ved, at ejeren ved gavebrev havde overdraget kapitalandele i selskabet til hver af hans døtre svarende til 25 %. Det blev oplyst, at selskabet på overdragelsestidspunktet var eneejer af et datterselskab, og at kapitalandelene i datterselskabet var selskabets eneste aktiv.
Det fremgik af årsrapporten for datterselskabet, at aktiverne primært bestod af finansielle anlægsaktiver bestående af børsnoterede og unoterede kapitalandele. Derudover havde selskabet andele i vind- og solcelleselskaber. Det afgørende i sagen var, at andelene i vind- og solcelleselskaberne foregik via partnerselskaber. De to selskaber betragtes som investeringsselskaber, der via partnerselskaber investerer i vindmøller og solcelleparker. Konkret var der tale om langsigtede investeringspartnere, som via visse projekter tilbød investeringsprodukter som alternativ til aktier og lavt forrentede obligationer.
På den baggrund fastslog Højesteret, at den investering, som datterselskabet havde foretaget via partnerselskaber skulle betragtes som passiv kapitalanbringelse. Det resulterede i, at overdragelsen af kapitalandelene i moderselskabet ikke kunne foretages med skattemæssig succession.
Skattefrit generationsskifte: Vurdér aktiver og indtægter
For at afgøre hvorvidt man kan foretage et skattefrit generationsskifte, er det vigtigt at tage udgangspunkt i praksis, og på den baggrund vurdere, om aktiverne og indtægterne i det selskab, der skal generationsskiftes, hovedsageligt er aktive investeringer og ikke passiv kapitalanbringelse. Hvis selskabets aktiviteter er en integreret og naturlig del af forretningen, anses det ikke for at være passiv kapitalanbringelse og man kan dermed foretage et skattefrit generationsskifte. Konklusionen afhænger af de specifikke omstændigheder i hver enkelt sag.
