Nyhed

SMV:Digital – Få tilskud til rådgivning om GDPR og ISO 27002

Martin Brogaard Nielsen 120x120
Af:
insight featured image
Contents

Der er øget fokus på digital sikker hos danske virksomheder, og derfor udbyder SMV:Digital nu en pulje, hvor små og mellemstore virksomheder kan ansøge om 50.000 kr. til rådgivning om it-sikkerhed og dataanvendelse. Læs her, hvordan du får del i puljen, og hvad tilskuddet kan bruges til.


SMV:Digital hjælper danske SMV’er med at styrke og udvikle deres digitale omstilling. Det gør de bl.a. gennem en række puljer, som udbydes et par gange om året. Og netop nu udbyder SMV:Digital en pulje på 50.000 kr. til rådgivning om datasikkerhed, såsom GDPR og ISO-27002.

Kravene for at kunne ansøge om puljen er følgende:

  • Dansk CVR-nummer
  • Mellem 2-249 ansatte
  • Omsætning på maks. 50 mio. euro og/eller en balance på maks. 43 mio. euro.
  • Virksomheden må ikke have modtaget minimis-statsstøtte, som overstiger 200.000 euro, svarende til ca. 1,5 mio. kr. i indeværende og de to foregående regnskabsår i henhold til EU's regler om minimis-støtte.

Hvad kan tilskuddet bruges til?

Tilskuddet på 50.000 kr. kan bruges til rådgivning og gennemgang af virksomhedens digitale sikkerhed. Det kan fx være rådgivning om GDPR-implementering, hvordan SMV-virksomhedens bedst fører tilsyn med sine underdatabehandlere, review eller implementering af ISO 27002, som efterhånden langt de fleste virksomheder, der implementerer en struktureret it-styring, arbejder efter og lign.

Bliver din virksomhed tildelt puljen på de 50.000 kr. vil beløbet gå til et rådgivningsforløb, som indeholder to dele:

  1. Behovsanalyse: her vil rådgiveren hjælpe med at gennemgå din virksomheds digitale sikkerhed og dataetik for at klarlægge det reelle behov. Derudover kan der indgå en rapport med tiltag, som virksomheden skal igangsætte for at dække behovene.
  2. Løsninger og implementeringer: i denne del vil rådgiveren kunne bistå din virksomhed med at udarbejde mulige løsninger og implementere dem. Det er også her, at du kan få sparring om ansøgning til certificerings- eller mærkningsordninger, såsom ISO-27002. Bemærk dog, at din virksomhed i høj grad selv skal stå for at udføre aktiviteterne, som rådgiveren foreslår.


Ansøg om puljen hos SMV:Digital her.
 

Vi står klar til at hjælpe

Hos Grant Thornton har vi et specialiseret IT-revisionsteam, som står klar til at hjælpe dig. Vores rådgivere er godkendt af SMV:Digital og kender derfor til mulighederne ved tilskudspuljen, så vi hurtigt kan igangsætte initiativer i din virksomhed, der kan øge den digitale sikkerhed. Skal du ansøge, kan du derfor blot angive Grant Thornton som rådgiver, eller tage fat i os, hvis du har brug for en indledende snak.