-
ESG-rapportering
Hos Grant Thornton rådgiver vi i bæredygtighed fra A til Z: Uanset om I har brug for sparring, hjælp til datagrundlaget eller en komplet ESG-rapport, står vores specialister klar til at rådgive.
-
Klimaregnskab
Hos Grant Thornton hjælper vi dig godt i gang – uanset om du driver en mindre virksomhed, eller om din virksomhed allerede er langt med ESG-rapportering.
-
Frivillig ESG-rapportering (VSME)
Vil din virksomhed arbejde mere strategisk med bæredygtighed og ESG – uden at være underlagt de lovpligtige CSRD-krav? Så er VSME-standarden et godt sted at starte.
-
Lovbestemt ESG-rapportering (CSRD)
CSRD stiller omfattende krav til ESG-rapportering. Alle større virksomheder i EU – og senere også visse udenlandske virksomheder med aktivitet i EU – bliver omfattet.
-
Dobbelt væsentlighedsanalyse
En dobbelt væsentlighedsanalyse viser, hvordan din virksomhed påvirker omverdenen, og hvordan omverdenen påvirker din virksomhed.
-
Bæredygtighedsstrategi
Vi hjælper jer med at skære igennem kompleksiteten og komme godt fra start. I får indsigt i krav og muligheder samt de kompetencer, den viden og de værktøjer, der skal til for at omsætte bæredygtighed til konkret praksis.


Ved at reducere restgælden opnår man en realiseret kursgevinst på den indfriede gæld – denne skal beskattes efter kursgevinstlovens regler.
Der er dog forskel på, om det er et selskab eller en person, der omlægger et realkreditlån.
Selskaber
Når et selskab omlægger et realkreditlån skelnes der ikke mellem, hvorvidt der er tale om et obligations- eller kontantlån. Alle kursgevinster på gæld til realkreditinstitutter beskattes, men der er fradrag for kurstab i forbindelse med låneomlægningen.
Personer
Modsat selskaber, så skelnes der mellem obligations- og kontantlån, når det er personer, der omlægger et realkreditlån.
Som udgangspunkt beskattes personer ikke af kursgevinster på gæld, dog med få undtagelser ved visse overkurslån, hvor der sker beskatning ved låneoptagelsen, og for visse ”trappelån”, hvor den pålydende rente varierer i adskilte perioder. Det går vi dog ikke mere i dybden med her.
Obligationslån
Hvis man som person opnår en kursgevinst ved indfrielse af et almindeligt realkreditlån ydet som obligationslån, så er kursgevinsten skattefri.
Vær dog opmærksom på obligationslån i udenlandsk valuta, da kursgevinst/-tab i sådanne sammenhænge skal medregnes i indkomsten, når det sammen med øvrige kursgevinster/-tab ligger over bagatelgrænsen på 2.000 DKK.
Ved obligationslån opgøres kursgevinsten eller -tabet som forskellen mellem obligationskursen ved lånoptagelsen og obligationskursen ved indfrielsen. Omkostninger både i forbindelse med lånoptagelsen og indfrielsen af gælden fradrages i gevinsten. Dette gælder dog kun omkostninger.
Kontantlån
Opnår man til gengæld en kursgevinst på et kontantlån, er det som udgangspunkt skattepligtigt, hvis lånet indfries uden, at det sker i forbindelse med et køb eller salg af en ejendom, og der er ikke fradrag for kurstab.
Der er dog mulighed for at opnå en skattefri kursgevinst på kontantlån, når lånet indfries i forbindelse med et køb eller salg af en ejendom – dette i perioden fra seks måneder før til seks måneder efter, at man har underskrevet købsaftalen.
Man kan ligeledes opnå en skattefri kursgevinst på kontantlån, når lånet indfries ved ejerskifte mellem ægtefæller i forbindelse med skilsmisse, separation eller dødsfald, eller ved indfrielse ved ejerskifte mellem samlevere i forbindelse med dødsfald, eller hvis lånet kræves indfriet af en kreditor.
Kursgevinsten bliver således skattepligtig for låntager, hvis omlægningen af kontantlånet udelukkende foretages, fordi det ændrede renteniveau gør det attraktivt at omlægge lånet.
Ved kontantlån er der ingen undtagelser i forbindelse med kursgevinst/-tab på gæld i udenlandsk valuta.
Når man skal opgøre kursgevinsten/-tabet på et kontantlån skal man vide, at der principielt er to typer af restgæld:
- Lånerestgælden, som er gælden, der skal betales tilbage, og
- Obligationsrestgælden.
Ved førtidig indfrielse af gælden er det kursværdien af obligationsrestgælden, der skal betales.
Kursgevinsten/-tabet beregnes således som forskellen mellem lånerestgælden og kursværdien af obligationsrestgælden på tidspunktet for indfrielse.
Også her er alle omkostninger til bank/kreditforening i forbindelse med optagelse og indfrielse fradragsberettigede.
Kontakt din revisor, hvis du har yderligere spørgsmål. Hvis du har det mindste tvivl om beskatningen ved lånomlægningen, så tøv ikke med at kontakte os. Hos Grant Thornton tilbyder vi Økomonisk Rådgivning, og er eksperter i alt, hvad der omhandler Skat.