-
ESG-rapportering
Hos Grant Thornton rådgiver vi i bæredygtighed fra A til Z: Uanset om I har brug for sparring, hjælp til datagrundlaget eller en komplet ESG-rapport, står vores specialister klar til at rådgive.
-
Klimaregnskab
Hos Grant Thornton hjælper vi dig godt i gang – uanset om du driver en mindre virksomhed, eller om din virksomhed allerede er langt med ESG-rapportering.
-
Frivillig ESG-rapportering (VSME)
Vil din virksomhed arbejde mere strategisk med bæredygtighed og ESG – uden at være underlagt de lovpligtige CSRD-krav? Så er VSME-standarden et godt sted at starte.
-
Lovbestemt ESG-rapportering (CSRD)
CSRD stiller omfattende krav til ESG-rapportering. Alle større virksomheder i EU – og senere også visse udenlandske virksomheder med aktivitet i EU – bliver omfattet.
-
Dobbelt væsentlighedsanalyse
En dobbelt væsentlighedsanalyse viser, hvordan din virksomhed påvirker omverdenen, og hvordan omverdenen påvirker din virksomhed.
-
Bæredygtighedsstrategi
Vi hjælper jer med at skære igennem kompleksiteten og komme godt fra start. I får indsigt i krav og muligheder samt de kompetencer, den viden og de værktøjer, der skal til for at omsætte bæredygtighed til konkret praksis.


Et bredt flertal i Folketinget besluttede i september at udskyde betalingsfristen for momslån med forfaldsdato hhv. 1. november 2021 og 1. februar 2022. For begge gælder nu, at lånet skal tilbagebetales senest 1. april 2022 – altså mellem to og fem måneder senere end oprindeligt og i øvrigt samme dag, som A-skattelån også forfalder.
Ved samme omgang blev det vedtaget at udvide perioden for afdragsordning på skattekontoen fra 12 til 24 måneder (med en rente på 0,7% pr. måned). Har man udfordringer med at betale et skatte- eller afgiftskrav, er det nu altså – under visse betingelser – muligt at oprette en afdragsordning og betale beløbet over en periode på op til to år.
Regeringen lægger yderligere op til at forlænge garantiordningerne i Vækstfonden og EKF Danmarks Eksportkredit. Den oprindelige garantiordning blev i foråret forlænget til 30. september 2021 og forlænges nu altså yderligere til årets udgang. Således kan virksomheder, der – grundet økonomisk modvind under Coronakrisen – ikke kvalificerer sig til et banklån på normale markedsvilkår, søge om lån i op til seks år med en statsgaranti på 80-90%.
Dansk økonomi er efter en hård start på året igen i fremgang. Tanken bag de vedtagne tiltag er bl.a. at give lidt luft til en lang række virksomheder og selvstændige fra de brancher, der har været særligt hårdt ramt af pandemien, og gøre det muligt at planlægge tilbagebetalingen af eventuel gæld over længere tid.
Hos Grant Thornton står vi klar til at rådgive dig i alt fra Moms og Afgifter til Revision og Regnskab.