Ulovlige kapitalejerlån og hvidvask er områder, hvor lovgiver og myndigheder løbende over de seneste 10 år har øget deres fokus og brug af ressourcer for at komme fænomenerne til livs. Nu skærpes indsatsen yderligere gennem øget underretningspligt for revisorer.
På baggrund af revisors erklæring, den elektroniske indberetning af årsrapport til Erhvervsstyrelsen samt afkrydsningsfelter i selskabsselvangivelsen er det i dag blevet nemmere for myndighederne at identificere ulovlige kapitalejerlån. Det har medført, at flere virksomheder oplever at blive kontaktet af myndighederne, der vil have ulovlighederne bragt til ophør og varsler med bøder.
Desuden har skattereglerne, der blev indført i 2012 for ulovlige kapitalejerlån, og som ikke er synkroniseret med selskabslovgivningen, skabt stor usikkerhed på området. Dette, da selv mindre formalitetsfejl kan medføre en dobbeltbeskatningssituation, der kan opleves som en urimelig straf i forhold til forseelsens omfang og de omstændigheder, der har medført overtrædelsen.
Alene af disse årsager anbefaler vi, at bogholderiet altid holdes ajour og at banktransaktioner følges nøje og regelmæssigt for at undgå de vidtgående konsekvenser, som et ulovligt kapitalejerlån kan medføre, selv ved fejldispositioner. Især nu, hvor revisorer pålægges en øget underretningspligt om ulovlige kapitalejerlån.
Ulovlige kapitalejerlån kunne tidligere i visse tilfælde falde ind under definitionen af hvidvask. Nu har myndighederne skærpet fortolkningen, så alle ulovlige kapitalejerlån er defineret som hvidvask og skal underrettes til Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) også kendt som bagmandspolitiet.
Revisorer er omfattet af hvidvaskloven og har pligt til at underrette SØIK ved mistanke om hvidvask, der ikke umiddelbart kan afkræftes. Hvidvask er bl.a., hvis en kunde uberettiget modtager eller skaffer sig eller andre del i økonomisk udbytte eller midler, der er opnået ved en strafbar lovovertrædelse.
Et ulovligt kapitalejerlån, der ikke berigtiges selskabs- og skatteretligt, har som udgangspunkt hidtil være omfattet af revisors underretningspligt over for SØIK.
Nu er revisors pligt til at underrette om ulovlige kapitalejerlån til SØIK blevet skærpet den 4. november 2019 med Erhvervsstyrelsens offentliggørelse af deres fortolkning. Erhvervsstyrelsen kræver nu, at revisorer skal underrette om alle ulovlige kapitalejerlån til SØIK uanset, om de efterfølgende er berigtiget selskabs- og skatteretligt samt behandlet regnskabsmæssigt korrekt og med revisors fremhævelse i erklæring.
Hos Grant Thornton vil vi derfor skulle underrette SØIK om alle ulovlige kapitalejerlån, som er konstateret efter 4. november 2019. Det er ikke tilladt for os at informere vores kunder om den foretagne underretning.
Hvad kommer der ud af revisors underretninger om ulovlige kapitalejerlån?
Efter vores opfattelse er lån ikke den bedste måde at hvidvaske på. Realiteten af Erhvervsstyrelsens ændringer bliver nok en overbelastning af SØIK. Men det vil tiden vise i takt med SØIK’s feedback til revisorerne på de kommende underretninger.
Har du spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte os.