-
ESG-rapportering
Hos Grant Thornton rådgiver vi i bæredygtighed fra A til Z: Uanset om I har brug for sparring, hjælp til datagrundlaget eller en komplet ESG-rapport, står vores specialister klar til at rådgive.
-
Klimaregnskab
Hos Grant Thornton hjælper vi dig godt i gang – uanset om du driver en mindre virksomhed, eller om din virksomhed allerede er langt med ESG-rapportering.
-
Frivillig ESG-rapportering (VSME)
Vil din virksomhed arbejde mere strategisk med bæredygtighed og ESG – uden at være underlagt de lovpligtige CSRD-krav? Så er VSME-standarden et godt sted at starte.
-
Lovbestemt ESG-rapportering (CSRD)
CSRD stiller omfattende krav til ESG-rapportering. Alle større virksomheder i EU – og senere også visse udenlandske virksomheder med aktivitet i EU – bliver omfattet.
-
Dobbelt væsentlighedsanalyse
En dobbelt væsentlighedsanalyse viser, hvordan din virksomhed påvirker omverdenen, og hvordan omverdenen påvirker din virksomhed.
-
Bæredygtighedsstrategi
Vi hjælper jer med at skære igennem kompleksiteten og komme godt fra start. I får indsigt i krav og muligheder samt de kompetencer, den viden og de værktøjer, der skal til for at omsætte bæredygtighed til konkret praksis.

Når virksomheder og personer opgør den skattepligtige indkomst, er de i nogle tilfælde henvist til at anslå beløb eller en fordeling heraf. Opgørelsen af den skattepligtige indkomst beror altså i disse situationer på et skøn.
SKAT har adgang til at vurdere det skøn, som er foretaget og kan - hvis grundlaget for skønnet ikke er korrekt - foretage et andets køn og således ændre indkomsten.
Vestre Landsret har nu i en dom af 24. juni 2016 fastslået, at hvis SKAT vil ændre et beløb, der er skønnet af skatteyderen, så er det ikke tilstrækkeligt, at SKAT godtgør, at skatteyderens skøn er forkert. SKAT skal samtidig kunne underbygge, at SKAT’s eget og ændrede skøn er mere korrekt end det skøn, som skatteyderen selv har foretaget.
Dommen vedrørte en bank, som ved opgørelsen af grundlaget for lønsumsafgift havde foretaget en skønsmæssig fordeling af bankens lønudgifter på henholdsvis de momsfrie og den momspligtige aktiviteter. SKAT havde tilsidesat denne skønsmæssige fordeling som ukorrekt og havde ændret den skønsmæssige fordeling baseret på et andet grundlag. SKAT’s afgørelse blev stadfæstet af Landsskatteretten, hvorefter sagen blev indbragt for Vestre Landsret.
Vestre Landsret fastslog, at SKAT havde hjemme til at tilsidesætte det skøn, som banken havde foretaget, hvis det var åbenbart at den foretagne fordeling ikke var korrekt. Landsretten fastslog dog videre, at SKAT ikke havde godtgjort, at den skønsmæssige fordeling, som SKAT havde foretaget, var mere korrekt end det skøn, som banken selv havde foretaget. Landsretten gav herefter banken medhold i, at SKAT ikke havde været berettiget til at ændre bankens eget skøn.