Nyhed
Gode skatteråd inden nytår
Inden det nye år skydes ind, kan man gøre sig selv en tjeneste ved at tage en kort pause fra juletravlheden – og i stedet sætte sig ned og få styr på skatten inden udgangen af 2018. Der kan være mange årsager til, at man har betalt en forkert skat, men 15 minutter er typisk rigeligt til at få styr på sagen. Det kan altså både spare dig for at betale unødigt meget i skat – og for at få et skattesmæk. Det er særligt relevant for dig, der i årets løb har oplevet store ændringer i din økonomi.