Revision handler om mere end tal

Vi håndterer både små og store regnskabs- og revisionsopgaver. I vores tilgang til revision fokuserer vi på de praktiske detaljer omkring regnskabsaflæggelsen og på at krydstjekke og sikre, at du får udnyttet alle dine fradragsmuligheder, afregnet moms og afgifter korrekt og alt det andet, vi erfaringsmæssigt ved, kan volde problemer. På den måde sikrer vi dig det bedst mulige overblik over din økonomiske situation. 

Samtidig har vi hele tiden fokus på at se bag om tallene for bedre at kunne forstå både din forretning og de mennesker, der står bag. Det giver os en langt bedre indsigt i, hvilke spørgsmål vi skal stille, når vi reviderer din virksomheds regnskab – samt hvordan vi bedst kan rådgive og hjælpe dig med at vækste din forretning.

 

Hos os er du meget mere end bare din virksomheds CVR-nummer

Når du bliver kunde hos os, sammensætter vi et team bestående af en partner og et antal medarbejdere, der har erfaring og indsigt i lige netop dine forhold og din situation. Du bliver altid tildelt en primær kontaktperson - typisk en partner - som både har overblik og dyb indsigt, og som kan trække på specialister i vores organisation efter behov. For os er der aldrig tale om standardrevision - vi har fokus på netop din virksomhed, når vi har din sag. Vi er kendt for at være forretnings- og serviceorienterede og stræber efter at komme med anbefalinger, der samtidig kan medvirke til at forøge værdien af din virksomhed, f.eks. opdaterede frister for krav om digital bogføring

 

Vi skaber troværdighed

Revisoren er garantistemplet på dit regnskab! Det skaber større troværdighed omkring din virksomhed hos både myndigheder, kunder og samarbejdspartnere.

Du kender måske begrebet revisor fra foreningslivet. Her vælges der en uvildig revisor på generalforsamlingen, som skal gennemgå og tjekke foreningens regnskab, og at alt er gået rigtigt for sig med hensyn til de penge, foreningen har modtaget og brugt i løbet af året.

Nøjagtig den samme rolle har den professionelle revisor. Revisoren gennemgår og kontrollerer bogføring, lager og andre værdier forud for aflæggelsen af årsregnskabet. På baggrund af gennemgangen skriver revisoren en påtegning af årsregnskabet, der udtaler sig om, hvorvidt årsregnskabet lever op til de lovmæssige krav, samt om årsregnskabet giver et retvisende billede af virksomhedens soliditet, likviditet og indtjening.

Revisoren kan også hjælpe i forbindelse med virksomhedsoverdragelser, fusioner mv. samt rådgive virksomhedens ledelse i forbindelse med igangsætning af nye aktiviteter, fremtidig udvikling og andre større beslutninger.

 

En revisor skal være uvildig

En vigtig forudsætning for revisorens arbejde er, at denne foretager en uvildig revision af virksomhedens regnskab.

Det betyder, at den eller de revisorer, som reviderer virksomhedens regnskab, ikke må have personlig, familiemæssig eller økonomisk tilknytning til virksomheden.

Kun hvis revisorens tilknytning til virksomheden ikke kan bestrides, giver den givne påtegning til regnskabet den nødvendige troværdighed. Det er også derfor, det er forbudt for revisionsfirmaer at revidere sig selv.

 

Meget mere end årsregnskaber

Det er dog ikke kun årsregnskabet, revisoren kan skabe tillid omkring. For at opnå større troværdighed og udvise større socialt ansvar i den generelle offentlighed, kan en virksomhed bede et revisionsfirma om at udarbejde sociale, miljømæssige og etiske regnskaber for virksomhedens aktiviteter. Derudover kan revisoren udføre en revision af firmaets it-sikkerhed og overholdelse af persondatalovgivningen.  

Disse regnskaber og påtegnelser kan indgå som supplerende bilag i årsregnskabet, hvis de opfylder en række lovgivningsmæssige krav og forudsætninger.

Vores revisions- og regnskabsrådgivning

Regnskab

Vi kan hjælpe dig med alle typer af regnskaber f.eks. årsregnskab, skatteregnskab, internt regnskab, koncernregnskab, formue- og indkomstopgørelse og projektregnskaber.

Revision

En revisorerklæring er en blåstempling af dit regnskab. Grant Thornton kan hjælpe dig med alle typer af revisorerklæringer om fx. klientkonti, stiftelse af virksomhed og databehandling.