Oprettelse af selskab
Når man skal oprette et selskab, skal der udarbejdes et stiftelsesdokument, vedtægter og en ejerbog. Derudover skal der indskydes en selskabskapital på minimum 40.000 kr. ved et ApS og 400.000 kr. ved et A/S. Herefter registreres selskabet hos Erhvervsstyrelsen, hvor der tillægges et registreringsgebyr på 670 kr. pr. CVR-nummer. Registreringsgebyret er ikke en del af Grant Thorntons standardpriser.
Grant Thornton kan hjælpe dig med alt både før, under og efter stiftelsen. Vi udarbejder alle selskabsdokumenter, får godkendt selskabskapitalen, registreret dit selskab og evt. registreret for moms, arbejdsgiver eller import/eksport.
Vi bestræber os på at stifte dit selskab hurtigst muligt. Det plejer at tage 1-3 dage alt afhængigt af, om vi modtager alle de nødvendige oplysninger fra starten af. I visse situationer kan der være brug for yderligere information fra dig. I de tilfælde vil vi kontakte dig for at indhente de supplerende informationer. Det kan medføre et tillæg i prisen, men det vil du selvfølgelig blive informeret om, før arbejdet påbegyndes.
Hvorfor vælge et ApS eller A/S?
Når du skal oprette en virksomhed, skal du overveje, hvilken virksomhedstype, der passer bedst til de ambitioner, du har for virksomheden i fremtiden. Der er mange forskellige virksomhedstyper, og de er overordnet inddelt i personligt ejede virksomheder og selskaber. Alt efter hvilken type man vælger, underlægges virksomheden forskellige regelsæt, og der kan være både fordele og ulemper ved de forskellige virksomhedstyper.
Personligt ejede virksomheder – enkeltmandsvirksomheder og I/S
Ved en personligt ejet virksomhed skelnes der oftest mellem enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber (I/S). Forskellen på de to virksomhedstyper ligger i, hvor mange ejere virksomheden kan have. En enkeltmandsvirksomhed kan kun have én ejer, hvorimod et I/S kan have to eller flere.
En ulempe ved både enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber er dog, at man hæfter personligt i forbindelse med gæld, erstatning, konkurs og anden kreditforfølgelse. Det vil sige, at ejeren(e) hæfter med sine personlige aktiver. I et I/S hæftes der dog ikke kun personligt, men også solidarisk. Det betyder, at alle pengene hentes ved ejer 1 i tilfælde af en kreditforfølgelse. Herefter har ejer 1 et krav mod ejer 2 på halvdelen af gælden. Har ejer 2 ingen formue og dermed ikke mulighed for at betale sin andel til ejer 1, kan ejer 1 ende med at måtte betale hele gælden. Det er derfor vigtigt, at man har tillid til hinanden, hvis man overvejer at starte et I/S.
Når man ejer en enkeltmandsvirksomhed, beskattes man som ejer af virksomhedens resultat. Det betyder, at ejeren betaler skatten og ikke virksomheden. Skulle det ske, at virksomheden laver et underskud, kan ejeren dog få fradrag for underskuddet. Det kan enten modregnes i anden personlig indkomst, ens ægtefælles indkomst eller fremskrives til fremtidige indkomstår.
Selskaber – ApS og A/S
Når det gælder selskaber, taler man oftest om anpartsselskaber (ApS) eller aktieselskaber (A/S). Oprettelsen af et selskab er en del anderledes end ved en personligt ejet virksomhed, da der er et kapitalkrav på hhv. 40.000 kr. for et ApS og 400.000 kr. for et A/S, før selskabet kan oprettes. Det er ikke et krav, at kapitalen indskydes som kontanter. Det er derfor muligt at lave et såkaldt apportindskud, hvor der indskydes andre værdier end kontakter - f.eks. aktiver.
I selskaber er det muligt at have én eller flere ejere, som enten kan bestå af fysiske personer, men også af andre selskaber, hvilket kan skabe forskellige selskabskonstruktioner. Oftest opretter man et holdingselskab til sit driftsselskab, som bruges som en slags ”pengetank” for driftsselskabet. På den måde mindsker man risikoen for at tabe ens opsparede formue, hvilket er en stor fordel i forhold til personligt ejede virksomheder. I et selskab hæftes der nemlig begrænset, hvilket betyder, at selskabet kun hæfter for den kapital, som selskabet er stiftet med. Modsat personligt ejede virksomheder betyder det også, at ejerne er sikrede, så deres private formue og aktiver ikke inddrages i eventuelle kreditforfølgelser.
Når man driver selskab, skal man derudover efterleve selskabslovens krav, som bl.a. siger, at der skal afholdes generalforsamlinger, regnskaber skal offentliggøres, og aktieselskaber skal have en bestyrelse foruden en lang række andre krav, som vi gerne tager dig igennem.
Ambitioner og fremtidsplaner
Når man beslutter sig for en virksomhedstype, er det vigtigt, at den passer til de ambitioner og fremtidsplaner, som man har for virksomheden. Har man planer om at inddrage flere personer og investorer i ejerkredsen, er det en stor fordel at drive virksomheden som et selskab. I et selskab har konsekvenserne ved at udvide eller mindske ejerkredsen ingen skattemæssig påvirkning for de øvrige ejere. Det ville det have, hvis det var en personligt ejet virksomhed.
Det er dog altid muligt at omdanne sin virksomhed sådan, at en personligt ejet virksomhed kan omdannes til et selskab. Processen vil dog kunne medføre nogle omkostninger, som ellers kunne have været undgået ved at vælge selskabsformen fra start af.