Bæredygtighedskonsulent

Jobtype: Fuldtid

Placering: Hørning

Specialer: Bæredygtighed & ESG

Ansøg nu

Bæredygtighedskonsulent med erfaring i CSRD-rapportering

Er du vores næste bæredygtighedskonsulent, der brænder for at hjælpe virksomheder med ESG og CSRD-compliance?

 

Om stillingen

Som bæredygtighedskonsulent hos Grant Thornton vil du få en central rolle i at rådgive virksomheder om CSRD-rapportering og ESG-krav. Du vil arbejde tæt sammen med vores kunder for at sikre, at deres bæredygtighedsstrategi er i overensstemmelse med gældende lovgivning, best practice og bidrager til at udvikle deres forretning.

 

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Rådgivning om CSRD-rapportering
  • Udførelse af dobbelt væsentlighedsvurderinger iht. CSRD
  • Udarbejdelse af ESG-rapporter i samarbejde med kunder
  • Understøttelse af virksomheder i at integrere bæredygtighed i forretningsstrategien
  • Facilitere workshops og træning i ESG og CSRD
  • Løbende opdatering på lovgivning og markedstendenser inden for ESG

 

Vi forestiller os, at du:

  • Har solid erfaring med CSRD-rapportering – enten som bæredygtighedsansvarlig i en virksomhed eller fra konsulentbranchen
  • Har stærk viden om ESG, herunder dobbelt væsentlighedsvurderinger
  • Er analytisk og struktureret med evnen til at oversætte komplekse krav til praksis
  • Trives i en konsulentrolle med kundekontakt og projektledelse
  • Har stærke kommunikationsevner og kan formidle ESG-stof på en forståelig måde

 

Vi arbejder målrettet efter:

Hos Grant Thornton tilstræber vi et arbejdsmiljø, hvor både kollegaer og kunder føler sig værdsatte og respekterede.

I hverdagen betyder det, at vi:

  • Vil være helt tæt på vores kunder og forstå deres behov
  • Vægter åbenhed, ærlighed og gensidig respekt højt. Det gælder for kollegaer og kunder
  • Arbejder for at skabe mest mulig værdi for vores kunder
  • Leverer effektivt arbejde af høj kvalitet og til aftalt tid


Vi tilbyder dig

  • En dynamisk arbejdsplads med mulighed for at forme din egen rolle
  • Spændende og varierende kundeprojekter
  • Mulighed for faglig udvikling og sparring med erfarne kollegaer
  • Fleksible arbejdstider og mulighed for hjemmearbejde
  • Et stærkt fagligt fællesskab og støtte til videreuddannelse
  • Sundhedsforsikring og fem feriefridage
  • Sociale arrangementer og en stærk virksomhedskultur
  • En karriere i en udfordrende og ansvarsfuld stilling i en internationalt orienteret virksomhed
  • Et uformelt, sjovt og inspirerende miljø med gode kollegaer


Spørgsmål og ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR Manager Mie Juel Nyborg-Nielsen på telefon 42 14 81 87. Du søger jobbet ved at klikke på ”Ansøg”-knappen. Husk at vedhæfte:

  • Ansøgning og CV

  • Evt. andre relevante dokumenter

 

Startdato: Hurtigst muligt
Arbejdssted: Nydamsvej 17, Hørning
Arbejdstid: 37 timer om ugen

 

Vi behandler løbende indkomne ansøgninger og indkalder til samtale. Vi forbeholder os derfor retten til at tage opslaget ned, når den rette kandidat er fundet.

Vi glæder os til at høre fra dig.